1 / 1
SOLEN ER SEXET at PLADS23
Paradisæblevej 25, 2500 Valby
I to uger i juni indtager det tværæstetiske kollektiv SOLEN ER SEXET Palmehuset, hvor de arbejder på et manifest for en mere bæredygtig scenekultur og udforsker den moderne musicals grænser.
PLADS23 er et kulturhus, der bygger videre på Grønttorvets unikke kunstneriske arv. Hvor kunstnere tidligere forvandlede de gamle torvehaller til undergrundsprægede, offentlige kunstrum, bringer PLADS23 nu samtidskunsten ind i nye rammer — i dialog med Valbys lokalsamfund.
Gennem tre individuelle kunstnerophold overtager kunstnere Palmehuset — et markant glashus midt i kvarteret og sidebygning til PLADS23.
Hver kunstner inviterer lokalsamfundet med to gange: først i form af åbent atelier i den første uge og til en præsentation ved forløbets afslutning. Men den daglige proces er altid synlig udefra på grund af husets gennemsigtighed.
Projektet er generøst støttet af Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning.
Kunstnerkollektivet SOLEN ER SEXET er de første til at overtage rummet og udfolde deres projekt i løbet af et to ugers ophold fra den 2.–15. juni.
6/6 – Del I: Åbent atelier kl. 17.00–18.00
Mød kunstneren, få en snak, tag en øl, og få indblik i arbejdsprocessen. Gratis entré.
13/6 – Del II: Visning kl. 20.00–21.00
Oplev resultatet af det to uger lange residency-forløb. Åbent for alle og gratis entré. OM SOLEN ER SEXET SOLEN ER SEXET er et kunstnerkollektiv med flydende besætning, hvis bruttotrup tæller performancekunstner Marie Kim, trombonist Jakob Antz Vinner, musiker/komponist Lise Westzynthius, kostumeskrædder Andrea Momme, musiker/producer Rikke Østergaard aka Rin og forfatter/dramatiker Bjørn Rasmussen. En bærende tanke bag SOLEN ER SEXET er et ønske om at udvide den gængse bandinstitution, udforske og udfordre genrer og inddrage andre kunstformer. OM OPHOLDET I to uger i juni har den tværæstetiske kunstnergruppe residens hos PLADS23. SOLEN ER SEXET arbejder dels på et manifest for en mere bæredygtig performancekultur, dels på en undersøgelse af den moderne musicals grænser. For hvad er en musical, og skal den partout overvælde? Kunne man forestille sig en introvert musical? En musical, hvor performernes væren også får lov at skinne igennem, i en ellers typisk ret actionmættet genre? Det er et mål for kollektivet hele tiden at krydsbestøve hinandens arbejde og bevæge sig skamfrit ud i nye territorier – med den overbevisning at det spændende opstår, når man vover sig ud på gyngende grund tværmedialt. Det er i oversættelsen mellem krop og tone, mellem stof og basun, at nye, omsorgsfulde sprog fremskrives og regenereres. I dette grænseland har SOLEN ER SEXET altid publikum for øje som en medspiller, der inviteres ind i værket med fællessang og en øm, åben håndflade.
Projektet støttes af Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning.

Næste ledige events

Jun 13 8:00 PM-9:00 PM
SOLEN ER SEXET at PLADS23Paradisæblevej 25, ValbyKøb et gavekortGiv en du holder af en oplevelse, de aldrig glemmer.